Reersø og Musholm

Halvøen Reersø, har en på alle måder særpræget natur. Det bedste indtryk får man ved en spadseretur rundt, ca. 9 km. Mod øst (Sjælland) er der de tre dejlige vådområder, Flasken, Skiften og Vejlen med vadefugle, ænder og en interessant flora. Mod vest er der høje klinter - og det er afgjort et særdeles godt sted for lystfiskere. Af og til kan man med lidt held fange en laks, som er flygtet fra lakserier ved Musholm.  

Øen Musholm (ca. 5 km fra Reersø) er på 66 tdr. land, som for det meste er dækket af græs, og en mængde måge- og andefugle yngler her, hvorfor adgang er forbudt på visse dele af øen i yngletiden. 

Som navnet siger var Reersø tidligere en ø, som i tidens løb er vokset sammen med Sjælland, og den første rigtige vejforbindelse blev lavet i 1852. Når man passerer S-svinget ud for klinten på Dalby Hals, er man på Reersø, og lidt længere fremme møder man mindestenen for Thorkild Gravlund, øens forfatter, initiativtager til flere ting, som senere omtales. Allerede inden man når mindestenen, har man over Vejlen kunnet se landsbyen i hele sin længde fra Kirkebakken i nord til havnen i syd.  

Et stykke efter Gravlundstenen ligger på venstre hånd, ca. 150 m fra vejen, et stråtækt fårehus. Det blev i 1992 renoveret, og fungerer som et picnic udflugtssted med bord og bænk. Fra fårehuset er der en fantastisk udsigt ud over Reersø, Vejlen og Dalby Hals. Sti derud til, samt god P-plads.  

Nordkysten, som har de bedste badestrande på Reersø, er et stort fritidsområde med mange sommerhuse. 

Det første man lægger mærke til, er kirken, som blev bygget i 1903-04. Inden da var landsbyens kirke Kirke Helsinge kirke. At man ønskede sin egen kirke kan følgende lille begravelsesbeskrivelse måske forklare: 

Man mødtes om morgenen, og seks karle sendtes i forvejen med mad og brændevin til ringeren i Kirke Helsinge. Liget og følget kørte ad den gamle vej langs tangens nordkyst til Dalby Bakke. Når vognen var nået hertil, begyndte klokkeren i Kirke Helsinge kirke at ringe, og hele resten af vejen bar man kisten. Efter begravelsen samledes man i hjemgården til begravelsesgilde, hvor der serveredes risengrød, klipfisk, øl og brændevin - og det kunne jo nok være tiltrængt. 

Den 23. juni 1801 købte gårdmændene sig fri af Helsingegården for 12.936 Rdl. som følge af Stavnsbåndets ophævelse i 1788, og mindestenen nord for kirken markerer 200-året. De 16 små sten omkring mindestenen hentyder til de 16 gårde, der var i landsbyen dengang. Iøvrigt vil en fodtur rundt i den gamle del af Reersø by give et godt indtryk af en landsby omkring år 1800 - for de gamle gårde og huse ligger der næsten alle endnu. 

På hjørnet, hvor Skansevej og Strandvejen (til Havnen) skiller, står "Margrethestenen". Også her var Thorkild Gravlund med, så man i 500 året for Dronning Margrethe den I's død kunne ære hendes minde - og hvorfor så det?  

Engang Dr. Margrethe I sejlede igennem Storebælt, gik skibet ned p.g.a. et uvejr. Dronningen reddede sig dog i land og gik til en gård, som endnu idag kaldes "Dronningegården". Hun blev vel modtaget af gårdmanden, Hans Hansen - som man tog mod fremmede der kom til øen. Gårdmanden skulle et par dage senere til Kalundborg med et læs brænde, og således kom Dronning Margrethe I til Kalundborg Slot. Som tak for gæstfriheden hos øens fattige befolkning fritog hun dem for tiende og andre udgifter, og disse privilegier er sidenhen blevet bekræftet af de efterfølgende konger.  

Hun gav også gårdene hver et stykke jord til græsning på  Ornum Enge, så derfor en mindesten for Dronning Margrethe I. 

Lidt hen ad Skansevej ligger Reersø Museum (også Thorkild Gravlunds idé) men fortsætter man i stedet  for ad Strandvejen, kommer man til Reersø Havn - bygget i 1914.  

Virksomheden Musholm Lax A/S som ligger på havnen, har et havbrug med opdræt af regnbue laks - iøvrigt et af de største lakseopdræt i Danmark. Selve opdrætningen foregår ca. 5 km fra kysten - tæt ved øen Musholm. Der er fiskeudsalg på Reersø Havn.